Afd. Tersløsevej:

Vi er godkendt iht.:

  • Almindeligt socialpædagogisk opholdssted (§ 66, stk. 1, nr. 6)
  • Efterværn (§76)
  • Midlertidigt botilbud til voksne (§ 107)

Afd. på Tersløsevej er normeret til 9 unge mellem 12 og 17 år, med mulighed for forlængelse til det 23. år.

Vi modtager børn og unge, som gennem opvæksten har været udsat for traumatiske oplevelser, som følge af omsorgssvigt, pludselige tab eller fysiske/psykiske overgreb. Der er tale om begge køn, som grundet manglende psykiske og sociale kompetencer, har en begrænset evne til at navigere i, samt forholde sig til samfundets normer og krav.

Der er tale om børn og unge med belastningsindikatorer, som kræver socialpædagogisk behandling i et forudsigeligt miljø, hvor behandlingen er tilrettelagt efter barnets individuelle behov og udvikling.

Målgruppen er karakteriseret ved:

  • Sociale, adfærds- og emotionelle problemstillinger
  • Tværkulturelle problemstillinger
  • Flygtninge
  • Tilknytningsforstyrrelse
  • Fysiske/psykiske overgreb
  • Uklart selvbillede og lavt selvværd
  • Æresrelaterede konflikter

Fysiske rammer på Tersløsevej 13, 4190 Munke Bjergby:

Vi er placeret i en stor og skøn ejendom i Munke Bjergby i naturskønne omgivelser, der indbyder til oplevelser i naturen. Vi har kort afstand til skole-og fritidstilbud, kulturelle seværdigheder, indkøbsmuligheder, strand-og skoven. Vores beliggenhed giver adgang til bus og tog inden for kort afstand.

Vi værner om de gode fysiske rammer i huset, som er indrettet lyse og hjemlige. De unge har eget værelse fordelt på begge etager, som de i samarbejde med personalet er med til at indrette og vedligeholde.

På stueetagen har vi et stort fælles spisekøkken, samt en hyggelig opholdsstue med tilhørende terrasse, som danner rammen for fællesskabet i huset. Stuen er indrettet med sofaer, fjernsyn, bøger og brætspil. Derudover finder man 5 børneværelser, vagtværelset, administrationen og bryggers. På 1. sal har vi 5 børneværelser, stort Gamer-rum og et nyetableret køkken. I sidelængen er der hhv. et værksted og styrketræningsrum.

Udearealet byder på en stor grund, hvor der er rig mulighed for udeaktiviteter, såsom trampolin, boldspil, bålplads hvor der ofte hygges omkring med bål-mad eller snobrød, drivhus, træ-og gartner projekter. Vi er optaget af, at de unge skal føle sig trygge og hjemme i huset, hvorfor vi løbende inddrager de unge i husets indretning, renovering, nye tiltag mm. De unge støttes i at tage et aktivt medansvar for huset generelt og vi lærer at respektere hinanden, husets rammer og hjælper hinanden med at bevare strukturen i hverdagen.
En kerneværdi i huset er, at her er der plads til alle – unge, netværket såvel som ansatte. Vi udviser respekt for hinanden i husets fællesarealer, men vi har også stor respekt for privatlivets fred.

Ejendommen har gennemgået en omfattende modernisering i 2019. Huset er i en pæn og nydelig stand.