Velkommen

Hverdagen, medbestemmelse, autentiske relationer og nærvær

Formatus er et opholdssted til børn og unge i alderen 12-17 med mulighed for efterværn til det 23 år. Vi er enormt privilegeret ift. vores fysiske rammer, som byder på store soveværelser, åbne og lyse opholdsstuer og flere aktivitetsrum. Vi lægger stor vægt på, at opholdsstedet føles så hjemligt som muligt. Vi værner om hyggen og nærværet. Du har ligeledes mulighed for at have besøg af familie, venner eller kæreste. Dette dog altid ud fra forudgående aftale med personalet i huset.

Du vil få tilknyttet en pædagog fra Formatus som kontaktperson. Dette tiltag vil først træde i kraft 4 uger efter din indskrivning. Formålet med ventetiden, er, at vi sammen skal finde det helt rigtige match.

Vi lægger stor vægt på medbestemmelse, derfor vil du have mulighed for at sætte dit præg på, hvordan hverdagen skal se ud og hvilke områder du ønsker at udvikle dig.

Gensidig respekt og tillid er en væsentlig del af at bo på Formatus. Vi er autentiske i vores relation og søger altid efter løsninger. Her finder du voksne som står klar til at hjælpe dig, og vi går ingen steder før du er kommet i mål.

Der afholdes ungemøde hver 14. dag. Her får du mulighed for at ytre dig hvis du sidder med nogle ønsker/forslag til hverdagen eller andet. Din stemme er væsentlig, og du vil altid blive mødt med et sagligt svar.

Din fødselsdag: Vi har en masse kreative og fantasifulde medarbejdere, som vil bestræbe sig på at give dig en uforglemmelig dag. Det samme vil gøre sig gældende ved højtider som Påske og Jul – dog i samarbejde med jer.

Du eller din familie er naturligvis velkommen til at skrive eller ringe, hvis I har yderligere spørgsmål.

Vi glæder os til at møde dig!